Tilbage til JobHjulet

Privatlivspolitik for JobHjulet®

Gælder jobhjulet.dk · Senest opdateret 11. november 2026

Kort fortalt

Hvem er ansvarlig for dine oplysninger?

JobHelp Solutions ApS er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger på jobhjulet.dk.

JobHelp Solutions ApS
C.A. Olesens Gade 4, 3. sal, 9000 Aalborg
CVR-nr. 40445978
E-mail: info@jobhelpsolutions.com
Telefon: +45 70 60 52 82

Når du udfylder JobHjulet

Dine svar bliver i din browser, mens du udfylder hjulet. De sendes ikke til os, og vi gemmer dem ikke. Vurderingen af dit JobHjul laves også i din browser, ud fra faste regler og kun dine egne svar. Det samme gælder billedet og PDF'en, du kan downloade. Lukker du siden, er svarene væk.

Når du får dit JobHjul på mail

Beder du om at få dit JobHjul sendt, behandler vi:

Formål

At lave mailen med dit JobHjul, billedet af hjulet og PDF'en med dine svar og sende den til dig. Vi bruger ikke din adresse til andet – ingen nyhedsbreve og ingen markedsføring.

Retsgrundlag

Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b: behandlingen er nødvendig for at give dig det, du selv har bedt om.

Hvor længe gemmes oplysningerne?

Vi gemmer ikke din adresse eller dine svar. Vores mailudbyder, Lettermint, gemmer en kopi af den sendte mail i 28 dage, hvorefter den slettes.

Sikker drift og beskyttelse mod misbrug

jobhjulet.dk drives hos Cloudflare. Når du besøger siden, behandler Cloudflare din IP-adresse og tekniske oplysninger om din browser for at kunne vise siden og beskytte den mod angreb.

For at robotter ikke kan misbruge mailfunktionen, laver din browser en lille beregning ud fra din e-mailadresse, inden mailen sendes. Beregningen foregår på din egen enhed, og der hentes ikke noget fra andre tjenester. Når du sender en mail, tjekker vi desuden, at der ikke sendes for mange mails fra samme IP-adresse eller til samme e-mailadresse på kort tid.

Retsgrundlag

Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f: vores legitime interesse i at drive siden sikkert og forhindre, at mailfunktionen bliver misbrugt.

Hvor længe gemmes oplysningerne?

Kun så længe det er nødvendigt for driften og sikkerheden. Optællingen af mails pr. IP-adresse og e-mailadresse gælder et minut ad gangen.

Når du ser videoen

Videoen om JobHjulet afspilles fra Vimeo. Afspilleren hentes først, når du trykker på Se videoen om JobHjulet – før det sendes intet til Vimeo.

Vi har slået Vimeos sporing fra, så Vimeo ikke sætter cookies til statistik eller markedsføring. Der sættes kun tekniske cookies, som beskytter Vimeos tjeneste mod robotter. Når du afspiller videoen, modtager Vimeo din IP-adresse og tekniske oplysninger om din browser og behandler dem efter Vimeos egen privatlivspolitik.

Retsgrundlag

Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f: vores legitime interesse i at kunne vise dig en video om JobHjulet, når du beder om det.

Cookies

Vi sætter ingen cookies til statistik, analyse eller markedsføring, og vi følger ikke, hvad du gør på siden. Cloudflare kan sætte teknisk nødvendige cookies for at beskytte siden mod robotter og angreb, og det samme gør Vimeo, hvis du afspiller videoen. De kræver ikke samtykke.

Hvem behandler oplysningerne for os?

Vi bruger to databehandlere, som kun må behandle oplysningerne på vores vegne og efter databehandleraftaler:

Videoen afspilles fra Vimeo.com, Inc., når du beder om det (se ovenfor).

Lettermint er en hollandsk virksomhed og behandler og opbevarer de sendte mails i EU. Cloudflare og Vimeo er amerikanske virksomheder. Overførslen til USA sker på grundlag af EU-U.S. Data Privacy Framework, som begge er certificeret under, og som EU-Kommissionen har godkendt.

Vi sælger aldrig dine oplysninger og giver dem ikke videre til andre.

Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, og til at få dem rettet eller slettet. Du kan også gøre indsigelse mod behandling, der sker på grundlag af vores legitime interesse, få behandlingen begrænset og få dine oplysninger udleveret.

Da vi ikke gemmer dine svar eller din e-mailadresse, har vi som regel ingen oplysninger om dig. Skriv endelig alligevel til os på info@jobhelpsolutions.com, så hjælper vi.

Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet på datatilsynet.dk.

Ændringer

Ændrer vi, hvordan siden behandler personoplysninger – fx hvis vi begynder at tilbyde et nyhedsbrev – opdaterer vi denne politik. Datoen øverst viser, hvornår den sidst blev ændret.